Frivillige

Caroline
Hej! Jeg hedder Caroline, og til daglig læser jeg psykologi på Københavns Universitet. Jeg er vild med bøger, så når jeg ikke læser på uni, arbejder jeg på et forlag, hvor jeg læser manuskripter. Jeg elsker at gå til alle mulige koncerter, se film og spille brætspil – så jeg håber, vi ses til et slag Hint i Transmogriffen!
Andrea
Hej, jeg hedder Andrea. Jeg har været i Transmogriffen siden foråret 2018. Jeg studerer antropologi og jeg kan godt lide mange ting; i Transmogriffen er jeg glad for at spille spil (især quiz-spil og codenames) og at snakke om alt muligt forskelligt.
Emma
Hej! Jeg hedder Emma og blev frivillig i Transmogriffen i foråret 2018. Når jeg ikke er i Transmogriffen bruger jeg min tid på at studere psykologi, spille i big band på min trækbasun, hygge med kreative ting som at tegne og sy, og se en masse både gode og dårlige serier. Derudover er jeg meget glad for brætspil, og du er til hver en tid velkommen til at udfordre mig i dit yndlingsspil! Ellers er jeg selvfølglig også altid frisk på en god snak over en kop kaffe eller en tegnesession i krea-rummet. Jeg ser frem til en masse hyggelige tider i Transmogriffen!
Annika
Hej alle sammen ? Jeg hedder Annika. Jeg er 26 og bor på Nørrebro. Her har jeg boet siden 2018, hvor jeg flyttede fra en lille by i Nordsjælland og herind for at studere. 2018 var også året jeg startede som frivillig i TG, hvor jeg efterhånden har været 5 fantastiske år til efteråret. Jeg har en bachelor i Pædagogik og er ved at finde ud af hvad der så skal ske med mit liv. Jeg har generelt en stor interesse for unge mennesker – bredt fortolket – og hvad den periode af ens liv kan indebære. Hvad end det skulle være ting der er relateret til diverse former for udsathed eller at man bare er ved at finde ud af sig selv. Det er man måske egentligt altid? ? Jeg blev frivillig i Transmogriffen fordi jeg gerne ville bruge mine akkumulerede livserfaringer til at være noget for andre – være i de svære situationer med dem. Jeg ER frivillig, har jeg senere fundet ud af, fordi det er det mest berigende sted, man møder de mest fantastiske mennesker, og Transmogriffens samlede befolkning bringer utroligt meget udvikling frem i folk. Så stik hovedet ind en dag
Christian
Sker der!
Mit navn er Christian, og jeg er født og opvokset på den mørke Vestegn, mere specifikt Brøndby. Jeg har dog boet lidt rundt omkring i kongeriget, men pt. har jeg dog adresse her i Købsstaden, hvor jeg også har min daglige gang. Til hverdag læser jeg historie på KU, så hvis du vil have en god historie, så spørg endelig. Jeg har været frivillig i TG, siden efteråret 2018, og er helt vild med stedet, og de dejlige mennesker jeg møder her. Når jeg ikke har hovedet begravet i bøgerne, elsker jeg at spille musik, skrive tekster, drikke kaffe, lave mad og spille brætspil! Jeg anser endda mig selv som værende, den førende Bezzerwizzer-mester i TG, og du skal være meget velkommen til at udfordre mig! Jeg glæder mig til at møde dig i Transmogriffen!
Sidsel
Jeg hedder Sidsel, er 23 år og kommer oprindeligt fra Horsens i Jylland. Jeg studerer Geografi og Geoinformatik med sidefag i Dansk, det er en gymnasierettet uddannelse. Derudover elsker jeg at være fysisk aktiv, det være volleyball, løb, klatring mm. Men stille hyggestunder med bøger, te og strikning er også et must! Det er der heldigvis masser af tid til i Transmogriffen, hvor man kan sidde fordybet i en sudoku, engageret i et spil eller være en del af gode og alsidige samtaler. Der er nemlig ingen forventninger til, hvordan man skal være i Transmogriffen, man kan bare komme og være som man er.
Jeg glæder mig til at møde dig og præsentere dig for, hvorfor Transmogriffen er sådan et dejligt sted at være.
Erik
Hej!
Jeg hedder Erik og kommer fra 8210 Aarhus V. Til dagligt læser jeg “By-, Energi- og Miljøplanlægning”. Ellers får jeg hverdagen til at gå med træning, bøger og overspringshandlinger. Jeg nyder at lave mad, men kan endnu bedre lide at spise det! Jeg er altid klar på brætspil eller en snak om alt mellem himmel og jord. Jeg glæder mig til at møde jer!
Carla
Hola,
jeg hedder Carla, og er blevet en del af TG i efteråret 2019. Jeg er fra 96, bor i Valby og så læser jeg på en kandidat på RUC i Global and Development studies. Jeg er glad for diverse brætspil, kreaaktiviteter og singstar.
Glæder mig til at møde dig!
Christopher
Hej! Jeg er født i ’98 og har været i TG siden 2019. Lige nu tager jeg en god pause fra studiet og nyder hverdagen med musik, venner og god mad. TG er sådan et dejligt sted, og hvis du får lyst til at komme forbi, giver jeg en rundvisning samt nogle bank i Catan eller wii tennis, hvis det kunne friste. Ellers er jeg også altid snakkelysten:)
Gabriel
Hejsa 🙂 Mit navn er Gabriel, jeg er fra ’99 og har været frivillig i TG siden 2019. Jeg nyder at være i TG fordi det for mig er et trygt rum, hvor jeg hygger mig og slapper af. Til daglig læser jeg psykologi på KU. Jeg er en kæmpe nørd, og elsker brætspil, Magic, D&D og strategispil. Jeg kan også godt lide Folk musik (bl.a. Bob Dylan og Grateful Dead). Jeg håber at se dig i TG!
Anna
Hey, jeg hedder Anna og er startet som frivillig i Transmogriffen i efteråret 2020. Jeg er født i 2000, så det er altid nemt at huske min egen fødselsdag. Jeg er sindssygt dårlig til at tegne og spille musik, så du finder mig nok ikke i krea, men hvis du kan en banger på guitaren, kan jeg måske lokkes med derind. Til gengæld elsker jeg at danse, skrive, lave teater og spille brætspil (hvis du slår mig i vildkatten giver jeg en valgfri frugt fra netto). Udover det holder jeg meget af at læse både artikler og bøger og tilbringe tid med mine venner og familie ? Jeg glæder mig til at møde dig!
Clara
Hej! Clara her ? Jeg er psykologistuderende og lidt af en musiknørd der selv spiller og leger med at producere musik. Udover det nyder jeg at bruge min tid på at hænge ud rundt omkring i København, løbe lange ture, tage i skoven (mest når vejret er til det) og male/tegne – og øver mig nu også på at tatovere. Jeg glæder mig til at møde dig i TG over en kop kaffe eller et brætspil, og du er altid velkommen til at hive mig med i krearummet! Vi ses ??
Heidi
Hej med jer! Mit navn er Heidi og jeg blev frivillig i Transmogriffen i efteråret 2020. Jeg bruger min hverdag på at læse en masse spændende (og til tider tørre) ting om og i loven, da jeg studerer jura, men når jeg har fri, er jeg glad for at løbe, spille tennis og være sammen med mennesker jeg holder af. Jeg glæder mig til at møde dig i Transmogriffen til en god snak over en kop kaffe, kreative sysler i krearummet eller noget helt tredje. Vi ses!
Martin
“Kvartalkrise er det nye midtvejskrise”. Corona, kærestesorger og studiedeadlines, der føles altafgørende og samtidig totalt ligegyldige. Nogle gange kan livet føles uoverskueligt. Heldigvis er der altid kaffe på kanden i TG. Jeg elsker alt som er en lille smule nørdet, og jeg bruger min tid på at læse matematik og teknologi, dagdrømme og dyrke sport med vennerne. Så kom ned i TG, slæng dig i sofaen, og få en snak om alt eller intet.
Signe
Hej med dig! Jeg hedder Signe og har været frivillig i Transmogriffen siden efteråret 2020. Jeg læser til daglig Psykologi, men når jeg ikke er fordybet i lange pensumtekster, kan jeg lide at hygge mig med folk omkring mig, se en god tv-serie eller træne. Jeg vil altid gerne udfordres i et brætspil, så hvis du er vild med Bezzerwisser, Hint eller noget helt tredje, så kan du altid hive fat i mig. Jeg glæder mig til at møde dig i TG til en snak om alt eller intet!
Mathilde
Hejsa! Jeg hedder Mathilde, jeg er fra ’97 og blev frivillig i TG i foråret 2021. Min hverdag bruger jeg på at læse psykologi på Københavns Universitet og hygge en masse med mine venner og familie. Jeg nyder at gå i biografen, spise lækker mad, gå ture i solskinsvejr, se en god serie og opleve den store vide verden – indtil videre kan jeg krydse 31 lande af på verdenskortet.
Jeg elsker at lære nye mennesker at kende, og ser frem til at møde dig i TG til en hyggelig snak om stort og småt over en kop kaffe og/eller et sjovt spil. Jeg er frisk på alt fra UNO til HINT!
Veronica
Hej med dig! Jeg er frivillig i Transmogriffen, fra foråret 2021. Jeg er fra ’98, er glad for god humor og socialt samvær. Jeg er ret dårlig til at spille spil, men det kan jeg forhåbentlig få øvet noget mere nu ? Jeg ser frem til at møde alle de spændende mennesker og DIG, der kommer her ?
Kevin
Hejsa! Mit navn er Kevin og jeg har været så heldig at være frivillig for Transmogriffen i 2021. Jeg holder meget af at hygge, spille musik samt at lave mad. Til dagligt læser jeg statskundskab på Københavns Universitet, derfor er jeg heller ikke bange for lange og nørdede samtale om alt fra politik til livsfilosofi. Jeg glæder mig til at se jer til en dejlig aften i Transmogriffen. Vi ses!
Gabriel Bo
Hej hej, jeg hedder Gabriel (Bo) og startede i Transmogriffen i foråret 2021. Jeg studerer i øjeblikket til pædagog, og er ved siden af Transmogriffen både aktiv i en rollespilsforening, lægdommer og af og til deltager i forskellige videnskabelige/medicinske forsøg. Jeg har nok nørdet lidt for meget computerspil, musik og film i min tid, så er du på nogenlunde samme bølgelængde, har vi masser at snakke om! Og så går jeg nok også for tit til koncert eller i teatret. Hvis du er ligesom mig og elsker te, men forsager kaffens væsen (det gør du nok ikke, der er få af os), så glæder jeg mig til at drikke en kop te med dig – eller kaffe, der er plads til os alle her i Transmogriffen.
Signe Bo
Davs! Jeg hedder Signe (aka Signe Bo, den anden Signe mm.) og jeg er startet som frivillig i efteråret 2021. Jeg er oprindeligt fra Jylland, men valgte at tage den store tur til København for at studere psykologi på Københavns Universitet. I min fritid nyder jeg hyggelige stunder med godt selskab, god musik og til tider lidt kreative projekter. Jeg ser frem til endnu flere hyggelige stunder i Transmogriffen med god kaffe, god mad og samtaler om alt fra småt til stort.
Dyveke
Hej! Jeg hedder Dyveke og blev en del af Transmogriffen i foråret 2022. Til daglig læser jeg økonomi på Københavns Universitet. Jeg er semigod til matematik og virkelig dårlig til bræt-spil. Dog kan jeg tale om alt mellem himmel og jord. Jeg glæder mig til at se dig! ?
Niels Peter
Hej, mit navn er Niels Peter, jeg er født og opvokset i indre by og er svært glad for denne beton skov som vi kalder København. Jeg er stor fødevare entusiast og ved alt ting om ingenting. I min fritid udlever jeg indre nørd igennem brætspil og andre nørdede aktiviteter.
August
Hejsa! Mit navn er August og jeg er også til at finde på TG i ny og næ. Et sted der for mig indkapsler alt det, som jeg sætter allermest pris på. Nemlig gode samtaler, meningsfulde relationer, stærke fællesskaber, god kaffe med et lille skvat mælk, brætspil og varme fællesmåltider. Derudover laver jeg også en masse ved siden af, men det må du finde ud af, når du kommer forbi. Håber i hvert fald sådan at vi ses!
Hans Benjamin
Mit navn er Hans Benjamin. Der er typisk en navneforvirring når jeg præsenterer mig selv. Nogle gange præsenterer jeg mig som Hans og andre gange som Benjamin, det er en længere historie – men du må kalde mig (næsten) hvad du vil ? Hvad der kan være rart at vide om mig (en lille hemmelighed), er at jeg ligesom mange andre, har op og nedture i løbet af ugen/måneden. Af den grund har jeg for vane at bruge min navne forvirring til min fordel. Når jeg præsenterer mig som Hans, ser jeg mig selv som udadvendt, excentrisk og inkluderende – man kan sige at jeg har optur der. Hvorimens Benjamin er når jeg ser mig selv som alvorlig, rolig og lyttende. Begge personaer er mig, og i TG kommer har ‘Hans’ det med at dominere. Udover en navneforvirring kan jeg byde på spændende samtaleemner, en kærlighed for videnskab og et ønske om at forstå mit medmenneske, dig. Jeg er forresten klatreinstruktør, bioteknolog og arbejder ligenu på en færge – glæder mig til vi ses?
Christian Bo
Halløj! Jeg hedder Christian (Bo) og er på nuværende tidspunkt 24 år. Jeg er lige kommet ind på kandidaten i tværkulturelle studier, og jeg synes egentligt det afspejler mig jævnt godt, da jeg er helt pjattet med at lære om mennesker, forskellige sprog og kulturer. Jeg er også giga fan af at se film og serier, især Star Wars (drømmer ofte om at have et lyssværd i virkeligheden). Udover dette er jeg bare glad for hyggeligt samvær, lækker mad fra alle verdenshjørner og skæg og løjer – noget som jeg er sikker på at vi har masser af i TG!
Lea
Hej! Jeg hedder Lea og blev frivillig i TG i efteråret 2022. Til daglig er jeg psykologistuderende og arbejder for et journalistisk medie on the side. Jeg er glad for at læse (alt muligt – bøger, aviser, tilfældige pamfletter jeg lige støder på), dyrke yoga, svømme og at være ude i flot natur – helst sammen med søde mennesker. Jeg håber at se dig til en god snak og et brætspil i TG! Der er altid plads til en ekstra i sofaen
Nicolai
Hello! Jeg hedder Nicolai, er næsten 27 år gammel og har været frivillig i Transmogriffen siden efteråret 2022. Jeg kan godt lide at spille fodbold, læse bøger og spille og lytte til musik. Og så kan jeg også rigtig godt lide at bruge tid sammen med andre. Det er faktisk det, jeg allerbedst kan lide. Jeg glæder mig til at møde dig i TG!
Stella
Hej med dig! Jeg hedder Stella, jeg er født og opvokset i Vanløse og er netop blevet færdiguddannet i antropologi på KU. Jeg har ikke rigtig nogen nævneværdige hobbyer, men jeg kan godt lide at hænge ud og have det grinern. Jeg glæder mig til at møde dig!
Sarah-Emilie
Hejsa! Jeg hedder Sarah. Jeg har været frivillig i transmogriffen siden november 2022. Jeg læser til dagligt psykologi, og har en stor interesse for mennesker og kultur. Jeg kommer oprindeligt slet ikke fra København, og har boet både i Esbjerg, Aalborg og nu København. Jeg elsker alt kreativt, så når du møder mig i transmogriffen, er jeg mere end klar på at gå i gang med alt, hvad hjertet kunne begære af kreative sysler. Jeg er meget rolig og holder af samtaler, der er nærværende og nede på jorden. Så kom forbi til en snak og en kop “grøn valnød te”(som jo er den bedste), så vil jeg byde dig varmt velkomment i Transmogriffen. Jeg ser frem til at møde jer!

Anders
Halløj! Jeg hedder Anders, er 27 år gammel og startede som frivillig på transmogriffen i starten af 2023.
Jeg kan godt lide gyserfilm, sprog, træning og spil i alle dets forksellige former (gaming, brætspil osv.).
Derudover kan jeg også godt lide at lære, da der findes så mange interessante ting mellem himmel og jord.
Så hvis du har nogle “fun facts” hold dig endelig ikke tilbage.
Vi ses i TG!
Danushan
Davsen, jeg hedder Danushan og startede I TG I foråret 2023. Sådan en 27-årig mand som mig er vild med blandt andet at følge med i sport såsom fodbold, amerikansk fodbold og e-sport og nyde læring ved at lytte til podcast og se dokumentarerer. Derudover er jeg stor fan af at hygge over en omgang brætspil eller bordtennis, måske lidt for stort konkurencemenneske ?. Ellers glæder jeg mig til at have en samtale med noget kant og ikke hvad “normale” mennesker betragter som det mest gængse! Håber vi ses på et tidspunkt!
Tulsheenam
Hej allesammen! Jeg hedder Tulsheenam og er startet som frivillig hos TG i foråret 2023. Jeg er opvokset i Nordsjælland, men bor lige nu på Amager. Når jeg ikke bingewatcher serier/anime, lytter til musik eller hygger med venner og familie, tilbringer jeg tid på KU, hvor jeg studerer tværkulturelle studier. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den mest kreative i køkkenet eller i krea-rummet, men det stopper mig ikke fra at give en hjælpende hånd og gøre mit bedste. Så hvis du har brug for en ekstra hånd eller vil prøve forskellige kreative ting sammen, så er jeg altid klar! Ellers kan du prøve dit held af og at banke mig i 500. Og hvis du bare har lyst til at slappe af og snakke over en kop kaffe eller te, så er jeg også med på det. Jeg glæder mig til at møde dig og skabe gode minder sammen! ?
Noura
Heyy, jeg hedder Noura og er nu frivillig hos Transmogriffen og er en 98’er baby. Jeg er midt imellem jobs/studier, men laver alt muligt i min dagligdag. F.eks. læser jeg sygt meget, skriver digte, maler/tegner og er igang med noget selvstudie i 3D-rendering. Jeg er syyyygt kreativ og ville elske at få faciliteret nogle kreative workshops. Men er også mega down to earth ahaha. Vi ses til noget hygge ??
Fiona
Hej med dig. Jeg hedder Fiona, er i skrivende stund 23 år gammel og har været frivillig i Transmogriffen siden april 2023. Jeg bruger det meste af min tid på at studere sociologi og arbejde med sundhedsforskning. Når jeg ikke nørder sociologiske teorier, nyder jeg at bruge tid i naturen (min nyeste aktivitet er at sejle kajak), lufte tankerne på en løbetur og lave og spise mad med søde mennesker. Og så sætter jeg altid pris på en kop kaffe, så jeg glæder mig til at mødes til en snak over en kop kaffe i Transmogriffen!
Laura
Laura, 28 år, kandidatstuderende i Sustainable Cities på Aalborg Universitet. Jeg er glad for at male, sy, lege med ler, generelt bare at udfolde mig kreativt. Jeg nyder saltet mad. Jeg finder stor værdi i at være aktiv, og at opholde mig i naturen – gerne disse to kombineret. Jeg er kæmpe fan af at spille brætspil, men tilgengæld en ægte dårlig taber ? Jeg søger at finde en balance mellem at hvile i tilværelsen som den er, og at skabe forandringer der fører mig nærmere det liv jeg ønsker mig. Måske du kan spejle dig i ovenstående, måske ikke. Uanset hvad, så håber jeg på at møde dig i TG til spil og glade dage.
Sarah
Hej! Jeg hedder Sarah og blev frivillig i Transmogriffen i april 2023. Jeg flyttede fra min hjemby Odense til København i august 2022 for at prøve noget nyt. Jeg blev en del af TG for at møde en masse nye mennesker, så kom gerne forbi til et brætspil eller noget kreativt – det er jeg altid klar på! Håber at vi ses i TG ?
James
Hej alle sammen, navn er James og jeg er i midt 20’erne. Jeg studerer erhvervsøkonomi og startede i transmogriffen i 2023. Der sker ikke super meget i mit liv andet end at studere, men jeg elsker musik, så hvis i kender nogle gode numre, er jeg klar på at lytte. Jeg glæder mig til at møde jer.